Få en let opstart på træningen med elcyklen

Har du længe gået og tænkt over, at du gerne vil tabe et par ekstra kilo? En god cykeltur er en rigtig god måde at gøre det på, og især her i sommertid kan du med fordel tage en tur ud i det gode vejr med cyklen og undersøge lokalområdet lidt ekstra!

Hvis du dog ikke er så vant til at cykle, så kan en god elcykel være en hjælp til dig. Det kan gøre det lidt nemmere at komme omkring og kan hjælpe med at holde motivationen oppe i den første svære periode, hvor du kan være ved at give op. Læs også mere på elcykelinfo.dk.

En god start

Det kan være rigtig svært at begynde med at motionere, når man ikke er vant til det og måske aldrig rigtigt har været det. En elcykel kan være et rigtig godt hjælpemiddel, hvis du ikke slet ikke er vant til at motionere og bare ikke lige kan overskue at komme i gang med det. Den kan give dig en lidt blødere opstart, da du selv kan indstille, hvor meget motoren skal hjælpe dig, og hvor meget du selv kan cykle.

Det kan dermed hjælpe med at holde motivationen oppe, efterhånden som du vender dig til at tage cyklen frem for bilen. Og så får du samtidig mulighed for at opdage glæden ved at en cykle en tur ude i det friske sommervejr, fremfor at sætte sig ind i en indelukket opvarmet bil.

Husk at udfordre dig selv

Med en elcykel er det dog også ret nemt at blive alt for komfortabel og simpelthen lade motoren gøre alt arbejdet. Det er jo ikke meningen. Hvis formålet med at tage cyklen er at tabe dig, så må du desværre også selv gøre en del af arbejdet. Ellers kunne du jo lige så godt have købt dig en scooter eller motorcykel.

Brug gerne elcyklen i starten, indtil du har vænnet dig til at tage cyklen, og at den bliver mere naturlig at række ud efter, når du skal ned og købe ind eller hen på arbejde. Når det så er blevet en vane for dig, så sæt langsomt motorens ydeevne længere og længere ned. Hvis du tager det i mindre skridt og øger niveauet for dig selv lidt af gangen, så bliver det meget nemmere for dig selv. Og samtidig får du efterhånden smidt de der ekstra kilo, du så gerne vil af med.

På den måde overbelaster du ikke din krop, men træner den helt naturligt op til at blive stærk nok til, at du måske endda kan komme af sted på en cykel uden el næste gang.